Siden sidst

Vi sagde farvel til vores værtsfamilie torsdag i sidste uge og rejste videre mod Pokhara. Onsdag aften havde vi inviteret dem ud og spise som afskedsgave og da vi ville rigtig gerne have taget et familiebillede så vi lige vores snit til det efter maden. Udenfor restauranten stod en tandløs vagt, meget meget sød mand, men han havde vidst aldrig haft et kamera i hånden før, så han svingede rundt med det hver gang han trykkede på knappen. Det resulterede selvfølgelig i et mega grineflip fra min og Trines side 😀
Dagen efter skulle vi så med bussen mod Pokhara og vores værtsfar havde bestilt bussen til at hente os på adressen. Luksus! Lige inden bussen kommer får vi lige af vide at vi er i avisen. Vi har doneret madrasser og mad til et børnehjem hvor der bor 64 børn. Alle børnene kommer fra junglen og har forældre, men forældrene har ikke råd til at give dem skolegang eller mad, så de er blevet sendt på børnehjemmet. Her får de så mad, skolegang og tag over hovedet. Huset var ved at blive bygget og de manglede stadig rigtig mange ting, men det de manglede allermest var madrasser. Før sov de på betongulvet med kun et liggeunderlag lavet af strå.
Og den nyhed var åbenbart nået til avisen så der var skrevet en lille artikel om os 🙂
Men så kom bussen og så det blev til hurtige farvel krammere til hele familien og et løfte om at vi ville vende tilbage til Nepal 🙂

I Pokhara var vi ude og se de ting vi ikke havde fået set sidst, men mest også bare ren afslapning. Om fredagen vågnede vi til den smukkeste udsigt over Anna Purna, der var hel  klar himmel så vi besluttede at tage en mini hike op til et udkigspunkt der hedder Peace Pagoda.
Dagen efter tog vi ud for at se et meget berømt vandfald og grotte, men det var virkelig en nitte. Da monsunen sæsonen ikke er startet rigtigt endnu var der ikke vand i vandfaldet. Hvertfald ikke særlig meget. Og grotten var egentlig bare mærkelig, man skulle smide skoene og så gå rundt med bare tæer i mudder og sten indtil man nåede bunden og man kunne se en lysstribe. Og så kunne man gå op igen. Nepal når det er bedst 😉

Nu er vi så tilbage i Kathmandu hvor vi bor på platformen og stadig lever af det famøse Dal baht 🙂 Her leger vi turister og tuller rundt, spiser is og shopper lidt lækre nepalesiske souvenirs 😉 Vi har fået set abetemplet eller Swayambhunath, som det også hedder. Vejen op til templet er en mindre workout, da du først skal op af virkelig mange trapper (som i virkelig mange), til gengæld får man også den smukkeste udsigt over Kathmandu. Og så er der aber overalt 😀

Dagen efter mødtes vi med Julie og tog til Patan, en by der ligger 20 min fra Kathmandu og som Lonely Planet anbefaldede. Her så vi templer og gamle bygninger i et område der hedder Durbar Square. Durbar Square ligger i flere af byerne og i dag var vi ude og se den  i Kathmandu. Her slap vi for at betale indgang, da jeg fortalte at vi havde arbejdet på et hospital i Bharatpur og var studerende. Så vi sparede lige 50kr, man er vel på budget 😉
I aften skal vi ud og spise med en masse andre danske studerende og måske det bliver til en lille bytur 😉

Nu har vi kun 3 hele dage tilbage i Nepal og det eneste vi mangler at se er Bhaktapur, en gammel historisk by, som er blevet fredet og der må derfor ikke køre biler inde i centrum. Byen skulle være enorm flot, men ikke mindst glæder jeg mig til at gå en tur hvor der ikke er risiko for at jeg bliver kørt ned!

Billederne vil desværre ikke uploade, så må henvise til facebook 🙂 Og ellers laver jeg gerne et lille diasshow og inviterer på dal bhat når vi er hjemme igen 😉