Dal Bhat Dal Bhat Dal Baht

På tur

Den sidste uge har budt på flere oplevelser. Vi valgte bl.a. at tage turen til Lumbini, selvom vores søde værtsfamilie sagde at det var alt for besværgeligt. Og besværgeligt var det. Det tog 3 forskellige busser og 5 timer at når dertil, men frem kom vi 🙂 Lumbini er kendt for at være Buddhas fødested, så det skal man jo næsten se når man er i nærheden 😉 Selve seværdighederne, som foruden stedet hvor Buddha var født og opvokset, inkluderer også
en masse templer, klostre og en evigheds flamme. Det hele ligger inde i en meget smuk park og man betaler sølle 12kr for indgang. Parken er utrolig fredfyldt og man ser ofte munke gå rundt 🙂
Desværre var Lumbini endnu varmere end Bharatpur og her var vi oppe omkring de  50+ grader. Det er ikke for sarte sjæle (mig!) Vi tog bussen hjem igen næste morgen og her var vi heldige at finde en bus der gik direkte hjem.
Hjemme igen fortalte vores familie at de havde planlagt en lille udflugt og vi var mere end velkomne, så onsdag til torsdag tog vi på familietur til Manakanama. Tanten og onklen tog også med på tur, så bilen var godt pakket. Onklen arbejder som kirurg på vores Hospital, han var bl.a. kirurg på det kejsersnit vi så. Det var heldigt, at han var med for da vi skulle købe billetter til cable car, skulle Trine og jeg betale 20$ pr billet, hvor nepalesere kun betaler ca. 4$. Heldigvis trådte onkel ind her og argumenterede for at vi skulle betale det samme som dem eftersom vi arbejde sammen med ham som frivillige sygeplejerskere og det virkede 😀
Manakanama, er en lille landsby som er kendt for deres tempel. Her valfarter pilgrimme og andre turister til for at tilbede deres gud og ofre geder. Man skal med cable car op, medmindre man selvfølgelig gerne vil bestige et bjerg, og turen op var helt fantastisk smuk. Samtidig var temperaturen “kun” omkring de 28 grader, så jeg var helt lykkelig 😀 Familien havde booket værelser på et stort hotel og siden vi var de eneste gæster kunne vi frit vælge mellem værelser. Vi havde derfor den smukkeste udsigt over bjergene og de små landsbyer. Efter morgenmaden kørte vi til et andet hotel for at spise frokost. Hotellet er meget brugt af turister, hvilket menukortet bar præg af så Trine og jeg skyndte os, at bestille pandekager 😀

I mellem de tog ture har det også været hverdag. Og her i familien bruger de rigtig meget tid på velgørenhed, hvilket vi elsker. De er altid rigtig søde til at tage os med ud til de forskellige ting de støtter, så denne gang var vi med ude på et hjem for udsatte kvinder og børn. Nogle af kvinderne var ofre for vold og andre var blevet reddet fra trafficking og stofmisbrug. De har et værksted hvor de syr forskellige ting, som punge og penalhuse som de så sælger og vi købte selvfølgelig lidt hver 🙂
Efter at besøgt krisecenteret inviterede familien os ud og spise og her var det første gang vi fik noget andet at spise end Dalbaht og begejstringen ville ingen ende tage 😉

Den næste uge står på familiehygge og hospitalsarbejde. Om 1 uge rejser vi videre til Pokahara så Kathmandu og tilsidst hjem 😀 Hvilket jeg personligt glæder mig meget til 😀

DSC05532

DSC05517Buddhas fødested

DSC05516

 

Da nettet strejker og ikke vil uploade flere billeder kan jeg desværre ikke vise billeder fra Manakanama – dem må i få når jeg kommer hjem igen 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dal Bhat Dal Bhat Dal Baht