Til bryllupsfest i klipklappere

Gadebørn

Endnu en uge er gået her i dejlige varme Nepal. Seriøst, vi smelter snart væk. På hospitalet er vi stadig mest på operationsgangen, her kender lægerne os efterhånden og er søde til at fortælle og forklare. Vi har bl.a. set et kejsersnit, hvilket var helt vildt 😀 og noget vi havde håbet på, men ikke troede ville ske. Så vi føler os meget heldige 🙂
I tirsdags gik vi en laaang tur efter arbejde og endte nede ved Nayrani floden, vi satte os og kiggede ned på nogle børn der vaskede tøj på stenene. De vinkede til os og til sidst så kom de løbende op og satte sig ved os. Den ældste pige kan snakke lidt engelsk, som i meget lidt, men man kommer langt med et smil 🙂 Vi fandt ud af, at børnene bor på gaden og samler plastik hver dag, som de sælger for at få penge til mad. 1kg plastik giver 16NPR, som svarer til ca. 1,25 kr. Vi sad og snakkede med dem i mere end en time og lige pludselig havde vi fået publikum på. Tror ikke det er hver dag, de ser turister (turister er primært det de råber efter os på gaden) og slet ikke turister der snakker med gadebørn. Især en lille dreng på bare 5år stjal virkelig vores hjerter. Han var det sødeste. Han smilede hele tiden og slog vejrmøller i græsset, virkelig en skøn lille dreng. Da vi havde sagt farvel til børnene gik vi op og købte juice, nudler, kiks og sodavand til dem. De kom løbende mod os med de største smil og der blev hujet og grint. Der var dog kommet lidt flere til så vi måtte forklare, at de blev nødt til at dele 2 og 2. De var så gode, fandt hurtig en makker og delte snacksene mellem sig -fantastiske børn 🙂

Nu er det så blevet weekend igen og denne gang skal vi i Nationalparken. Sidste weekend blev det voldsomt uvejr, så vi droppede parken og tog med til bryllup i stedet. Men denne gang sker der 😉

Ellers har denne uge budt på regn og torden og masser af lyn. Nogle gange lige voldsomt nok efter vores smag, men  det har også givet et fald i temperaturen, så helt slemt har det ikke været 😉 Nu er vi dog tilbage på de 40+ grader og luftfugtigheden ligger omkring 82% = vi sveder!

Photo 05-05-14 16.18.16 Photo 05-05-14 15.38.26 Photo 05-05-14 15.21.12

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Til bryllupsfest i klipklappere